DNA Koncentrationsberegner

Introduktion

DNA koncentrationsberegneren er et essentielt værktøj for molekylærbiologer, genetikere og laboratorieteknikere, der har brug for præcist at bestemme koncentrationen af DNA i deres prøver. Måling af DNA-koncentration er en grundlæggende procedure i molekylærbiologiske laboratorier og fungerer som et kritisk kvalitetskontroltrin, før man går videre med downstream-applikationer som PCR, sekventering, kloning og andre molekylære teknikker. Denne beregner bruger spektrofotometriske principper til at beregne DNA-koncentration baseret på UV-absorbans ved 260nm (A260), anvender den standard konverteringsfaktor og tager højde for enhver fortynding af den originale prøve.

Vores brugervenlige beregner forenkler processen med at bestemme både koncentrationen (ng/μL) og den samlede mængde DNA i din prøve, hvilket eliminerer behovet for manuelle beregninger og reducerer risikoen for matematiske fejl. Uanset om du forbereder prøver til next-generation sekventering, kvantificerer plasmidpræparationer eller vurderer udbyttet af genomisk DNA-ekstraktion, giver dette værktøj hurtige og pålidelige resultater til at støtte din forskning og diagnostiske arbejdsgange.

Hvordan DNA-koncentration beregnes

Det Grundlæggende Princip

Beregning af DNA-koncentration er baseret på Beer-Lambert loven, som siger, at absorbansen af en opløsning er direkte proportional med koncentrationen af den absorberende art i opløsningen og lysbølgelængden gennem opløsningen. For dobbeltstrenget DNA svarer en absorbans på 1.0 ved 260nm (A260) i en 1cm vej længde cuvette til en koncentration på cirka 50 ng/μL.

Formlen

DNA-koncentrationen beregnes ved hjælp af følgende formel:

$\text{DNA Koncentration (ng/μL)} = A_{260} \times 50 \times \text{Fortyndingsfaktor}$

Hvor:

• A260 er absorbansmålingen ved 260nm
• 50 er den standard konverteringsfaktor for dobbeltstrenget DNA (50 ng/μL for A260 = 1.0)
• Fortyndingsfaktor er den faktor, hvormed den originale prøve blev fortyndet til måling

Den samlede mængde DNA i prøven kan derefter beregnes ved:

$\text{Samlet DNA (μg)} = \frac{\text{Koncentration (ng/μL)} \times \text{Volumen (μL)}}{1000}$

Forståelse af Variablerne

1. Absorbans ved 260nm (A260):

   • Dette er målingen af, hvor meget UV-lys ved 260nm bølgelængde absorberes af DNA-prøven
   • DNA-nukleotider (især de nitrogenholdige baser) absorberer UV-lys med en maksimal absorbans ved 260nm
   • Jo højere absorbansen er, jo mere DNA er til stede i opløsningen

2. Konverteringsfaktor (50):

   • Den standard konverteringsfaktor på 50 ng/μL er specifikt for dobbeltstrenget DNA
   • For enkeltstrenget DNA er faktoren 33 ng/μL
   • For RNA er faktoren 40 ng/μL
   • For oligonukleotider varierer faktoren baseret på sekvensen

3. Fortyndingsfaktor:

   • Hvis prøven blev fortyndet før måling (f.eks. 1 del prøve til 9 dele buffer = fortyndingsfaktor på 10)
   • Beregnes som: (Volumen af prøve + Volumen af fortyndingsmiddel) ÷ Volumen af prøve
   • Bruges til at bestemme koncentrationen i den originale, ufortyndede prøve

4. Volumen:

   • Den samlede volumen af din DNA-løsning i mikroliter (μL)
   • Bruges til at beregne den samlede mængde DNA i prøven

Sådan Bruger Du Denne Beregner

Følg disse trin for præcist at bestemme din DNA-koncentration:

1. Forbered Din Prøve:

   • Sørg for, at din DNA-prøve er korrekt opløst og blandet
   • Hvis den forventede koncentration er høj, forbered en fortynding for at sikre, at målingen falder inden for det lineære område (typisk A260 mellem 0.1 og 1.0)

2. Mål Absorbans:

   • Brug et spektrofotometer eller nanodrop-enhed til at måle absorbansen ved 260nm
   • Mål også absorbansen ved 280nm for at vurdere renhed (A260/A280-forhold)
   • Brug den samme buffer, der blev brugt til at opløse/fortynde dit DNA, som en blank reference

3. Indtast Værdier i Beregneren:

   • Indtast den målte A260-værdi i feltet "Absorbans ved 260nm"
   • Indtast den samlede volumen af din DNA-løsning i mikroliter
   • Indtast fortyndingsfaktoren (brug 1, hvis der ikke blev lavet nogen fortynding)

4. Fortolk Resultaterne:

   • Beregneren vil vise DNA-koncentrationen i ng/μL
   • Den samlede DNA-mængde i prøven vil blive vist i μg
   • Brug disse værdier til at bestemme den passende volumen, der er nødvendig til downstream-applikationer

5. Vurder DNA-Renhed (hvis A280 blev målt):

   • A260/A280-forhold på ~1.8 indikerer ren DNA
   • Lavere forhold kan indikere proteinforurening
   • Højere forhold kan indikere RNA-forurening

Anvendelsestilfælde

Måling af DNA-koncentration er afgørende i mange molekylærbiologiske og bioteknologiske anvendelser:

Molekylær Kloning

Før ligering af DNA-fragmenter i vektorer tillader kendskab til den nøjagtige koncentration forskere at beregne det optimale insert-til-vektor-forhold, hvilket maksimerer transformations-effektiviteten. For eksempel giver et 3:1 molarforhold af insert til vektor ofte de bedste resultater, hvilket kræver præcise koncentrationsmålinger af begge komponenter.

PCR og qPCR

PCR-reaktioner kræver typisk 1-10 ng af skabelon-DNA for optimal amplifikation. For lidt DNA kan resultere i amplifikationsfejl, mens for meget kan hæmme reaktionen. For kvantitativ PCR (qPCR) er endnu mere præcis DNA-kvantificering nødvendig for at sikre nøjagtige standardkurver og pålidelig kvantificering.

Next-Generation Sekventering (NGS)

NGS-biblioteksforberedelsesprotokoller specificerer præcise DNA-inputmængder, ofte i området 1-500 ng afhængigt af platformen og applikationen. Præcis måling af koncentrationen er afgørende for succesfuld biblioteksforberedelse og afbalanceret repræsentation af prøver i multiplexed sekventeringskørsler.

Transfektionsforsøg

Når DNA introduceres i eukaryote celler, varierer den optimale DNA-mængde afhængigt af celletype og transfektionsmetode. Typisk bruges 0.5-5 μg plasmid-DNA pr. brønd i en 6-brønds plade, hvilket kræver præcise koncentrationsmålinger for at standardisere eksperimenter.

Rettsforensic DNA-analyse

I retsmedicinske anvendelser er DNA-prøver ofte begrænsede og dyrebare. Præcis kvantificering gør det muligt for retsmedicinske forskere at bestemme, om der er tilstrækkeligt DNA til profilering, og at standardisere den mængde DNA, der bruges i efterfølgende analyser.

Restriktionsenzymfordøjelse

Restriktionsenzymer har specifikke aktivitetsenheder defineret pr. μg DNA. At kende den nøjagtige DNA-koncentration muliggør korrekte enzym-til-DNA-forhold, hvilket sikrer fuldstændig fordøjelse uden stjerneaktivitet (uspecifik klipning).

Alternativer til spektrofotometrisk måling

Selvom UV-spektrofotometri er den mest almindelige metode til DNA-kvantificering, findes der flere alternativer:

1. Fluorometriske Metoder:

   • Fluorescerende farvestoffer som PicoGreen, Qubit og SYBR Green binder specifikt til dobbeltstrenget DNA
   • Mere følsomme end spektrofotometri (kan detektere så lidt som 25 pg/mL)
   • Mindre påvirket af forureninger som proteiner, RNA eller frie nukleotider
   • Kræver en fluorometer og specifikke reagenser

2. Agarose Gel Elektrophorese:

   • DNA kan kvantificeres ved at sammenligne båndintensitet med standarder af kendt koncentration
   • Giver information om DNA-størrelse og integritet samtidig
   • Mindre præcis end spektrofotometriske eller fluorometriske metoder
   • Tidskrævende, men nyttig til visuel bekræftelse

3. Real-Time PCR:

   • Meget følsom metode til kvantificering af specifikke DNA-sekvenser
   • Kan detektere ekstremt lave koncentrationer (ned til et par kopier)
   • Kræver specifikke primere og mere komplekse apparater
   • Bruges, når sekvens-specifik kvantificering er nødvendig

4. Digital PCR:

   • Absolut kvantificering uden standardkurver
   • Ekstremt præcis til lav-abundance mål
   • Dyrt og kræver specialiseret udstyr
   • Bruges til påvisning af sjældne mutationer og analyse af kopitaldvariation

Historien om DNA-koncentrationsmåling

Evnen til præcist at måle DNA-koncentration har udviklet sig betydeligt i takt med fremskridt inden for molekylærbiologi:

Tidlige Metoder (1950'erne-1960'erne)

Efter opdagelsen af DNA's struktur af Watson og Crick i 1953 begyndte forskere at udvikle metoder til at isolere og kvantificere DNA. Tidlige tilgange var baseret på kolorimetriske assays såsom diphenylamine-reaktionen, som producerede en blå farve, når den reagerede med deoxyribosesukker i DNA. Disse metoder var relativt ufølsomme og tilbøjelige til interferens.

Spektrofotometrisk Æra (1970'erne)

Anvendelsen af UV-spektrofotometri til kvantificering af nukleinsyrer blev udbredt i 1970'erne. Forskere opdagede, at DNA absorberede UV-lys med en maksimum ved 260nm, og at forholdet mellem absorbans og koncentration var lineært inden for et bestemt område. Den konverteringsfaktor på 50 ng/μL for dobbeltstrenget DNA ved A260 = 1.0 blev etableret i denne periode.

Fluorometrisk Revolution (1980'erne-1990'erne)

Udviklingen af DNA-specifikke fluorescerende farvestoffer i 1980'erne og 1990'erne revolutionerede DNA-kvantificering, især for fortyndede prøver. Hoechst-farvestoffer og senere PicoGreen muliggør meget mere følsom detektion end hvad der var muligt med spektrofotometri. Disse metoder blev særligt vigtige med fremkomsten af PCR, som ofte krævede præcis kvantificering af minut DNA-mængder.

Moderne Æra (2000'erne-Nu)

Introduktionen af mikrovolumen spektrofotometre som NanoDrop i begyndelsen af 2000'erne transformerede rutinemæssig DNA-kvantificering ved kun at kræve 0.5-2 μL prøve. Denne teknologi eliminerede behovet for fortyndinger og cuvetter, hvilket gjorde processen hurtigere og mere bekvem.

I dag har avancerede teknikker som digital PCR og next-generation sekventering presset grænserne for DNA-kvantificering endnu længere, hvilket muliggør absolut kvantificering af specifikke sekvenser og enkeltmolekyle-detektion. Dog forbliver det grundlæggende spektrofotometriske princip, der blev etableret for årtier siden, rygraden i rutinemæssig DNA-koncentrationsmåling i laboratorier verden over.

Praktiske Eksempler

Lad os gå igennem nogle praktiske eksempler på DNA-koncentrationsberegninger:

Eksempel 1: Standard Plasmidpræparation

En forsker har renset et plasmid og opnået følgende målinger:

• A260 læsning: 0.75
• Fortynding: 1:10 (fortyndingsfaktor = 10)
• Volumen af DNA-løsning: 50 μL

Beregning:

• Koncentration = 0.75 × 50 × 10 = 375 ng/μL
• Samlet DNA = (375 × 50) ÷ 1000 = 18.75 μg

Eksempel 2: Genomisk DNA-ekstraktion

Efter ekstraktion af genomisk DNA fra blod:

• A260 læsning: 0.15
• Ingen fortynding (fortyndingsfaktor = 1)
• Volumen af DNA-løsning: 200 μL

Beregning:

• Koncentration = 0.15 × 50 × 1 = 7.5 ng/μL
• Samlet DNA = (7.5 × 200) ÷ 1000 = 1.5 μg

Eksempel 3: Forberedelse af DNA til Sekventering

En sekventeringsprotokol kræver præcist 500 ng DNA:

• DNA-koncentration: 125 ng/μL
• Påkrævet mængde: 500 ng

Nødvendig volumen = 500 ÷ 125 = 4 μL DNA-løsning

Kodeeksempler

Her er eksempler på, hvordan man beregner DNA-koncentration i forskellige programmeringssprog:

1' Excel-formel for DNA-koncentration
2=A260*50*Fortyndingsfaktor
3
4' Excel-formel for samlet DNA-mængde i μg
5=(A260*50*Fortyndingsfaktor*Volumen)/1000
6
7' Eksempel i en celle med A260=0.5, Fortyndingsfaktor=2, Volumen=100
8=0.5*50*2*100/1000
9' Resultat: 5 μg
10

1def calculate_dna_concentration(absorbance, dilution_factor=1):
2    """
3    Beregn DNA-koncentration i ng/μL
4    
5    Parametre:
6    absorbance (float): Absorbansmåling ved 260nm
7    
8    Returnerer:
9    float: DNA-koncentration i ng/μL
10    """
11    return absorbance * 50 * dilution_factor
12
13def calculate_total_dna(concentration, volume_ul):
14    """
15    Beregn samlet DNA-mængde i μg
16    
17    Parametre:
18    concentration (float): DNA-koncentration i ng/μL
19    volume_ul (float): Volumen af DNA-løsning i μL
20    
21    Returnerer:
22    float: Samlet DNA-mængde i μg
23    """
24    return (concentration * volume_ul) / 1000
25
26# Eksempel på brug
27absorbance = 0.8
28dilution_factor = 5
29volume = 75
30
31concentration = calculate_dna_concentration(absorbance, dilution_factor)
32total_dna = calculate_total_dna(concentration, volume)
33
34print(f"DNA Koncentration: {concentration:.2f} ng/μL")
35print(f"Samlet DNA: {total_dna:.2f} μg")
36

1function calculateDNAConcentration(absorbance, dilutionFactor = 1) {
2  // Returnerer DNA-koncentration i ng/μL
3  return absorbance * 50 * dilutionFactor;
4}
5
6function calculateTotalDNA(concentration, volumeUL) {
7  // Returnerer samlet DNA-mængde i μg
8  return (concentration * volumeUL) / 1000;
9}
10
11// Eksempel på brug
12const absorbance = 0.65;
13const dilutionFactor = 2;
14const volume = 100;
15
16const concentration = calculateDNAConcentration(absorbance, dilutionFactor);
17const totalDNA = calculateTotalDNA(concentration, volume);
18
19console.log(`DNA Koncentration: ${concentration.toFixed(2)} ng/μL`);
20console.log(`Samlet DNA: ${totalDNA.toFixed(2)} μg`);
21

1public class DNACalculator {
2    /**
3     * Beregn DNA-koncentration i ng/μL
4     * 
5     * @param absorbance Absorbansmåling ved 260nm
6     * @param dilutionFactor Fortyndingsfaktor for prøven
7     * @return DNA-koncentration i ng/μL
8     */
9    public static double calculateDNAConcentration(double absorbance, double dilutionFactor) {
10        return absorbance * 50 * dilutionFactor;
11    }
12    
13    /**
14     * Beregn samlet DNA-mængde i μg
15     * 
16     * @param concentration DNA-koncentration i ng/μL
17     * @param volumeUL Volumen af DNA-løsning i μL
18     * @return Samlet DNA-mængde i μg
19     */
20    public static double calculateTotalDNA(double concentration, double volumeUL) {
21        return (concentration * volumeUL) / 1000;
22    }
23    
24    public static void main(String[] args) {
25        double absorbance = 0.42;
26        double dilutionFactor = 3;
27        double volume = 150;
28        
29        double concentration = calculateDNAConcentration(absorbance, dilutionFactor);
30        double totalDNA = calculateTotalDNA(concentration, volume);
31        
32        System.out.printf("DNA Koncentration: %.2f ng/μL%n", concentration);
33        System.out.printf("Samlet DNA: %.2f μg%n", totalDNA);
34    }
35}
36

1# R-funktion til beregning af DNA-koncentration
2
3calculate_dna_concentration <- function(absorbance, dilution_factor = 1) {
4  # Returnerer DNA-koncentration i ng/μL
5  return(absorbance * 50 * dilution_factor)
6}
7
8calculate_total_dna <- function(concentration, volume_ul) {
9  # Returnerer samlet DNA-mængde i μg
10  return((concentration * volume_ul) / 1000)
11}
12
13# Eksempel på brug
14absorbance <- 0.35
15dilution_factor <- 4
16volume <- 200
17
18concentration <- calculate_dna_concentration(absorbance, dilution_factor)
19total_dna <- calculate_total_dna(concentration, volume)
20
21cat(sprintf("DNA Koncentration: %.2f ng/μL\n", concentration))
22cat(sprintf("Samlet DNA: %.2f μg\n", total_dna))
23

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad er forskellen mellem DNA-koncentration og DNA-renhed?

DNA-koncentration refererer til mængden af DNA, der er til stede i en opløsning, typisk målt i ng/μL eller μg/mL. Det fortæller dig, hvor meget DNA du har, men angiver ikke kvaliteten. DNA-renhed vurderer tilstedeværelsen af forureninger i din DNA-prøve, almindeligvis målt ved absorbansforhold som A260/A280 (for proteinforurening) og A260/A230 (for organiske forbindelser). Ren DNA har typisk et A260/A280-forhold på ~1.8 og et A260/A230-forhold på 2.0-2.2.

Hvorfor er konverteringsfaktoren forskellig for DNA, RNA og proteiner?

Konverteringsfaktorerne er forskellige, fordi hver biomolekyle har en unik ekstinktionskoefficient (evne til at absorbere lys) på grund af deres forskellige kemiske sammensætninger. Dobbeltstrenget DNA har en konverteringsfaktor på 50 ng/μL ved A260=1.0, mens enkeltstrenget DNA er 33 ng/μL, RNA er 40 ng/μL, og proteiner (målt ved 280nm) varierer meget, men gennemsnitligt omkring 1 mg/mL ved A280=1.0. Disse forskelle opstår fra de varierende sammensætninger af nukleotider eller aminosyrer og deres respektive absorbans egenskaber.

Hvor præcist er spektrofotometrisk DNA-kvantificering?

Spektrofotometrisk DNA-kvantificering er generelt præcis inden for det lineære område (typisk A260 mellem 0.1 og 1.0), med en præcision på cirka ±3-5%. Dog falder nøjagtigheden ved meget lave koncentrationer (under 5 ng/μL) og kan påvirkes af forureninger som proteiner, RNA, frie nukleotider eller visse buffere. For meget præcise målinger af fortyndede prøver eller når høj renhed er nødvendig, anbefales fluorometriske metoder som Qubit eller PicoGreen, da de er mere specifikke for dobbeltstrenget DNA.

Hvordan tolker jeg A260/A280-forholdet?

A260/A280-forholdet indikerer renheden af din DNA-prøve med hensyn til proteinforurening:

• Et forhold på ~1.8 betragtes generelt som "rent" for DNA
• Forhold under 1.8 antyder proteinforurening
• Forhold over 2.0 kan indikere RNA-forurening
• pH og ionstyrken af opløsningen kan også påvirke dette forhold

Selvom det er nyttigt som en kvalitetskontrol, garanterer A260/A280-forholdet ikke funktionelt DNA, da andre forureninger eller DNA-nedbrydning måske ikke påvirker dette forhold.

Kan jeg måle DNA-koncentration i farvede opløsninger?

Måling af DNA-koncentration i farvede opløsninger ved hjælp af spektrofotometri kan være udfordrende, da farven kan absorbere ved eller nær 260nm, hvilket interfererer med DNA-målingen. I sådanne tilfælde:

1. Udfør en bølgelængdescanning (220-320nm) for at kontrollere for unormale absorbansmønstre
2. Brug en fluorometrisk metode som Qubit, som er mindre påvirket af prøvefarve
3. Yderligere rense DNA'et for at fjerne de farvede forbindelser
4. Anvend matematiske korrektioner, hvis absorbansspektret for den interfererende forbindelse er kendt

Hvad er den minimale volumen, der kræves for DNA-koncentrationsmåling?

Den minimale volumen afhænger af det anvendte instrument:

• Traditionelle spektrofotometre med cuvetter kræver typisk 50-100 μL
• Mikrovolumen spektrofotometre som NanoDrop kræver kun 0.5-2 μL
• Fluorometriske metoder kræver typisk 1-20 μL prøve plus reagensvolumen
• Mikrotallerkenlæsere bruger typisk 100-200 μL pr. brønd

Mikrovolumen spektrofotometre har revolutioneret DNA-kvantificering ved at muliggøre målinger af dyrebare prøver med minimale volumenkrav.

Hvordan beregner jeg fortyndingsfaktoren?

Fortyndingsfaktoren beregnes som:

$\text{Fortyndingsfaktor} = \frac{\text{Samlet Volumen (Prøve + Fortyndingsmiddel)}}{\text{Prøve Volumen}}$

For eksempel:

• Hvis du tilsætter 1 μL DNA til 99 μL buffer, er fortyndingsfaktoren 100
• Hvis du tilsætter 5 μL DNA til 45 μL buffer, er fortyndingsfaktoren 10
• Hvis du bruger ufortyndet DNA, er fortyndingsfaktoren 1

Brug altid den samme buffer til fortynding, som blev brugt til at blanke spektrofotometeret.

Hvordan konverterer jeg mellem forskellige koncentrationsenheder?

Almindelige DNA-koncentrationsenhedskonverteringer:

• 1 ng/μL = 1 μg/mL
• 1 μg/mL = 0.001 mg/mL
• 1 ng/μL = 1000 pg/μL
• 1 μM af et 1000 bp DNA-fragment ≈ 660 ng/μL

For at konvertere fra masse koncentration (ng/μL) til molær koncentration (nM) for et DNA-fragment:

$\text{Koncentration (nM)} = \frac{\text{Koncentration (ng/μL)} \times 10^6}{\text{DNA længde (bp)} \times 660}$

Hvad kan forårsage unøjagtige DNA-koncentrationsmålinger?

Flere faktorer kan føre til unøjagtige DNA-koncentrationsmålinger:

1. Forurening: Proteiner, phenol, guanidin eller andre ekstraktionsreagenser kan påvirke absorbansen
2. Bobler: Luftbobler i lysbanen kan forårsage fejllæsninger
3. DNA-nedbrydning: Fragmenteret DNA kan have ændrede absorbans egenskaber
4. Forkert blankning: Brug af en anden buffer til blanken end den, som DNA'et er opløst i
5. Ikke-homogen løsning: Utilstrækkeligt blandede DNA-løsninger giver inkonsistente målinger
6. Instrumentkalibrering: Ukalibrerede eller beskidte spektrofotometre producerer upålidelige resultater
7. Målinger uden for det lineære område: Meget høje eller meget lave absorbansværdier er muligvis ikke nøjagtige

Kan jeg bruge denne beregner til RNA-koncentration?

Selvom denne beregner er optimeret til dobbeltstrenget DNA (ved hjælp af 50 ng/μL konverteringsfaktoren), kan du tilpasse den til RNA ved at:

1. Måle A260 som sædvanligt
2. Multiplicere med 40 i stedet for 50 (den RNA-specifikke konverteringsfaktor)
3. Anvende den passende fortyndingsfaktor

Formlen for RNA ville være: $\text{RNA Koncentration (ng/μL)} = A_{260} \times 40 \times \text{Fortyndingsfaktor}$

Referencer

1. Gallagher, S. R., & Desjardins, P. R. (2006). Kvantificering af DNA og RNA med absorption og fluorescens spektroskopi. Current Protocols in Molecular Biology, 76(1), A-3D.

2. Sambrook, J., & Russell, D. W. (2001). Molekylær kloning: et laboratoriemanual (3. udg.). Cold Spring Harbor Laboratory Press.

3. Manchester, K. L. (1995). Værdi af A260/A280-forhold til måling af renhed af nukleinsyrer. BioTechniques, 19(2), 208-210.

4. Wilfinger, W. W., Mackey, K., & Chomczynski, P. (1997). Effekt af pH og ionstyrke på den spektrofotometriske vurdering af nukleinsyre renhed. BioTechniques, 22(3), 474-481.

5. Desjardins, P., & Conklin, D. (2010). NanoDrop mikrovolumen kvantificering af nukleinsyrer. Journal of Visualized Experiments, (45), e2565.

6. Nakayama, Y., Yamaguchi, H., Einaga, N., & Esumi, M. (2016). Fallgruber ved DNA-kvantificering ved hjælp af DNA-bindende fluorescerende farvestoffer og foreslåede løsninger. PLOS ONE, 11(3), e0150528.

7. Thermo Fisher Scientific. (2010). Vurdering af nukleinsyre renhed. T042-Technical Bulletin.

8. Huberman, J. A. (1995). Betydningen af at måle nukleinsyre absorbans ved 240 nm såvel som ved 260 og 280 nm. BioTechniques, 18(4), 636.

9. Warburg, O., & Christian, W. (1942). Isolation og krystallisering af enolase. Biochemische Zeitschrift, 310, 384-421.

10. Glasel, J. A. (1995). Gyldigheden af nukleinsyre renheder overvåget af 260nm/280nm absorbansforhold. BioTechniques, 18(1), 62-63.

Klar til at beregne din DNA-koncentration? Brug vores beregner ovenfor for at få præcise resultater øjeblikkeligt. Indtast blot din absorbansmåling, volumen og fortyndingsfaktor for at bestemme både koncentrationen og den samlede mængde DNA i din prøve.