Elektrolyseberegner: Beregn masseaflejring ved hjælp af Faradays lov

Introduktion til elektrolyseberegninger

Elektrolyse er en grundlæggende elektrokemisk proces, der bruger elektrisk strøm til at drive ikke-spontane kemiske reaktioner. Denne elektrolyseberegner anvender Faradays lov til præcist at bestemme massen af et stof, der produceres eller forbruges ved en elektrode under elektrolyse. Uanset om du er studerende, der lærer om elektrokemi, forsker, der udfører eksperimenter, eller en industriel ingeniør, der optimerer elektroplateringsprocesser, giver denne beregner en ligetil måde at forudsige mængden af materiale, der aflejres eller opløses under elektrolyse.

Faradays lov om elektrolyse etablerer det kvantitative forhold mellem den mængde elektrisk ladning, der passerer gennem en elektrolyt, og den mængde stof, der omdannes ved en elektrode. Dette princip danner grundlaget for adskillige industrielle anvendelser, herunder elektroplatering, elektrorefinering, elektrowinning og produktion af kemikalier af høj renhed.

Vores beregner giver dig mulighed for at indtaste strømstyrken (i ampere), tidsvarigheden (i sekunder) og vælge blandt almindelige elektrode materialer for straks at beregne massen af det stof, der produceres eller forbruges under elektrolyseprocessen. Den intuitive grænseflade gør komplekse elektrokemiske beregninger tilgængelige for brugere på alle niveauer af ekspertise.

Faradays lov om elektrolyse: Formel forklaret

Faradays lov om elektrolyse siger, at massen af et stof, der produceres ved en elektrode under elektrolyse, er direkte proportional med den mængde elektricitet, der overføres ved den elektrode. Den matematiske formel er:

$m = \frac{Q \times M}{z \times F}$

Hvor:

• $m$ = masse af det producerede/forbrugte stof (i gram)
• $Q$ = total elektrisk ladning, der passerer gennem stoffet (i coulombs)
• $M$ = molarmasse af stoffet (i g/mol)
• $z$ = valensnummer (elektroner overført pr. ion)
• $F$ = Faraday konstant (96.485 C/mol)

Da elektrisk ladning $Q$ kan beregnes som strømstyrke ganget med tid ($Q = I \times t$), kan formlen omskrives til:

$m = \frac{I \times t \times M}{z \times F}$

Hvor:

• $I$ = strømstyrke (i ampere)
• $t$ = tid (i sekunder)

Variabler forklaret i detaljer

1. Strømstyrke (I): Strømmen af elektrisk ladning, målt i ampere (A). I elektrolyse repræsenterer strømstyrken den hastighed, hvormed elektroner strømmer gennem kredsløbet.

2. Tid (t): Varigheden af elektrolyseprocessen, typisk målt i sekunder. For industrielle anvendelser kan dette være timer eller dage, men beregningen konverteres til sekunder.

3. Molarmasse (M): Massen af en mol af et stof, målt i gram pr. mol (g/mol). Hvert element har en specifik molarmasse baseret på dets atomvægt.

4. Valensnummer (z): Antallet af elektroner, der overføres pr. ion under elektrolyse reaktionen. Dette afhænger af den specifikke elektrokemiske reaktion, der finder sted ved elektroden.

5. Faraday konstant (F): Opkaldt efter Michael Faraday, repræsenterer denne konstant den elektriske ladning, der bæres af en mol elektroner. Dens værdi er cirka 96.485 coulombs pr. mol (C/mol).

Eksempelberegning

Lad os beregne massen af kobber, der aflejres, når en strøm på 2 ampere flyder i 1 time gennem en kobbersulfatopløsning:

• Strømstyrke (I) = 2 A
• Tid (t) = 1 time = 3.600 sekunder
• Molarmasse af kobber (M) = 63,55 g/mol
• Valens af kobberioner (Cu²⁺) (z) = 2
• Faraday konstant (F) = 96.485 C/mol

$m = \frac{2 \times 3600 \times 63.55}{2 \times 96485} = \frac{457560}{192970} = 2.37 \text{ gram}$

Derfor vil cirka 2,37 gram kobber blive aflejret ved katoden under denne elektrolyseproces.

Trin-for-trin vejledning til brug af elektrolyseberegneren

Vores elektrolyseberegner er designet til at være intuitiv og brugervenlig. Følg disse trin for at beregne massen af det stof, der produceres eller forbruges under elektrolyse:

1. Indtast strømstyrken

• Find inputfeltet "Strømstyrke (I)"
• Indtast strømstyrken i ampere (A)
• Sørg for, at værdien er positiv (negative værdier vil udløse en fejlmeddelelse)
• For præcise beregninger kan du bruge decimalværdier (f.eks. 1,5 A)

2. Angiv tidsvarigheden

• Find inputfeltet "Tid (t)"
• Indtast tidsvarigheden i sekunder
• For bekvemmelighed kan du konvertere fra andre tidsenheder:
  • 1 minut = 60 sekunder
  • 1 time = 3.600 sekunder
  • 1 dag = 86.400 sekunder
• Beregneren kræver tid i sekunder for nøjagtige beregninger

3. Vælg elektrode materialet

• Klik på dropdown-menuen mærket "Elektrode materiale"
• Vælg det materiale, der er relevant for din elektrolyseproces
• Beregneren inkluderer almindelige materialer såsom:
  • Kobber (Cu)
  • Sølv (Ag)
  • Guld (Au)
  • Zink (Zn)
  • Nikkel (Ni)
  • Jern (Fe)
  • Aluminium (Al)
• Hvert materiale har forudkonfigurerede værdier for molarmasse og valens

4. Se resultaterne

• Beregneren opdaterer automatisk resultatet, når du ændrer indtastninger
• Du kan også klikke på "Beregn" knappen for at opdatere beregningen
• Resultatet viser:
  • Massen af stof produceret/forbrugt i gram
  • Formlen, der blev brugt til beregning
  • En visuel repræsentation af elektrolyseprocessen

5. Kopier eller del dine resultater

• Brug "Kopier" knappen til at kopiere resultatet til din udklipsholder
• Denne funktion er nyttig til at inkludere beregningen i rapporter eller dele med kolleger

6. Udforsk visualiseringen

• Beregneren inkluderer en visuel repræsentation af elektrolyseprocessen
• Visualiseringen viser:
  • Anoden og katoden
  • Elektrolytopløsningen
  • Retningen af strømflowet
  • En visuel indikation af den aflejrede masse

Anvendelsesområder for elektrolyseberegninger

Elektrolyseberegninger har adskillige praktiske anvendelser på tværs af forskellige områder:

1. Elektroplateringsindustrien

Elektroplatering involverer aflejring af et tyndt lag metal på et andet materiale ved hjælp af elektrolyse. Præcise beregninger er essentielle for:

• At bestemme tykkelsen af det aflejrede lag
• At estimere produktionstiden for den ønskede belægningstykkelse
• At beregne materialomkostninger og effektivitet
• Kvalitetskontrol og konsistens i plateringsoperationer

Eksempel: En smykkefabrikant har brug for at aflejre et 10-mikron lag guld på sølvringe. Ved at bruge elektrolyseberegneren kan de bestemme den nøjagtige strømstyrke og tid, der kræves for at opnå denne tykkelse, optimere deres produktionsproces og reducere guldspild.

2. Metalraffinering og produktion

Elektrolyse er afgørende for at udvinde og rense metaller:

• Aluminiumproduktion gennem Hall-Héroult-processen
• Kobberraffinering for at opnå 99,99% renhed
• Zinkudvinding fra zinksulfidmalme
• Produktion af natrium og klor fra smeltet natriumchlorid

Eksempel: Et kobberraffinaderi bruger elektrolyse til at rense kobber fra 98% til 99,99% renhed. Ved at beregne den præcise strømstyrke, der er nødvendig pr. ton kobber, kan de optimere energiforbruget og maksimere produktions effektiviteten.

3. Uddannelses- og laboratorieanvendelser

Elektrolyseberegninger er grundlæggende i kemiuddannelse og forskning:

• Studenterforsøg for at verificere Faradays love
• Laboratorieforberedelse af rene elementer og forbindelser
• Forskning i elektrokemiske processer
• Udvikling af nye elektrokemiske teknologier

Eksempel: Kemi studerende udfører et eksperiment for at verificere Faradays lov ved at elektroplater kobber. Ved at bruge beregneren kan de forudsige den forventede masseaflejring og sammenligne den med eksperimentelle resultater for at beregne effektivitet og identificere fejlkilder.

4. Korrosionsbeskyttelse

At forstå elektrolyse hjælper med at designe korrosionsbeskyttelsessystemer:

• Katodisk beskyttelse for underjordiske rørledninger
• Ofrede anoder til marine strukturer
• Imprægneret strømssystemer til store strukturer
• Kvantificering af korrosionshastigheder og beskyttelseskrav

Eksempel: Et marinetechnisk firma designer katodisk beskyttelse til offshore-platforme. Beregneren hjælper med at bestemme massen af ofrede anoder, der er nødvendige, og deres forventede levetid baseret på den beregnede forbrugs hastighed.

5. Vandbehandling og brintproduktion

Elektrolyse bruges i vandbehandling og brintproduktion:

• Elektrokemisk vanddesinfektion
• Brint- og iltproduktion gennem vandelektrolyse
• Fjernelse af tungmetaller fra spildevand
• Elektrokoagulation til vandrensning

Eksempel: Et vedvarende energiselskab producerer brint gennem vandelektrolyse. Beregneren hjælper dem med at bestemme produktionshastigheden og effektiviteten af deres elektrolysatorer, hvilket optimerer deres drift for maksimal brintproduktion.

Alternativer til Faradays lov beregninger

Selvom Faradays lov giver en ligetil metode til at beregne elektrolyse resultater, er der alternative tilgange og overvejelser:

1. Butler-Volmer ligningen

For systemer, hvor reaktionskinetik er vigtig, giver Butler-Volmer ligningen en mere detaljeret model af elektrode reaktioner, der tager højde for:

• Elektrodepotentiale
• Udvekslingsstrøm tæthed
• Overførselskoefficienter
• Koncentrationseffekter

Denne tilgang er mere kompleks, men tilbyder større nøjagtighed for systemer med betydelig aktiveringsoverpotentiale.

2. Empiriske metoder

I industrielle indstillinger kan empiriske metoder baseret på eksperimentelle data anvendes:

• Strøm effektivitet faktorer
• Materiale-specifikke aflejringshastigheder
• Proces-specifikke korrektion faktorer
• Statistiske modeller baseret på historiske data

Disse metoder kan tage højde for virkelige ineffektivitet, der ikke fanges af teoretiske beregninger.

3. Computermodelering

Avancerede computermetoder giver omfattende analyse:

• Finite element analyse af strømfordeling
• Computational fluid dynamics for elektrolytstrøm
• Multi-fysik modellering af elektrokemiske systemer
• Maskinlæringsmetoder til komplekse systemer

Disse metoder er særligt værdifulde for komplekse geometrier og ikke-jævnt strømfordelinger.

Historie om elektrolyse og Faradays bidrag

Udviklingen af elektrolyse som et videnskabeligt koncept og industrielt proces strækker sig over flere århundreder, hvor Michael Faradays arbejde repræsenterer et afgørende øjeblik i forståelsen af de kvantitative aspekter af elektrokemiske reaktioner.

Tidlige opdagelser (1800-1820)

Grundlaget for elektrolyse blev lagt i 1800, da Alessandro Volta opfandt den voltaiske stak, det første elektriske batteri. Denne opfindelse gav en kontinuerlig kilde til elektricitet, hvilket gjorde nye eksperimenter mulige:

• I 1800 opdagede William Nicholson og Anthony Carlisle elektrolyse ved at nedbryde vand til brint og ilt ved hjælp af Volt's batteri.
• Humphry Davy begyndte omfattende undersøgelser af elektrolyse, hvilket førte til isoleringen af flere elementer.
• Mellem 1807 og 1808 brugte Davy elektrolyse til at opdage kalium, natrium, barium, calcium, magnesium og strontium.

Disse tidlige eksperimenter demonstrerede kraften i elektricitet til at drive kemiske reaktioner, men manglede kvantitativ forståelse.

Faradays gennembrud (1832-1834)

Michael Faraday, der havde været Davy's assistent, udførte systematiske undersøgelser af elektrolyse i 1830'erne. Hans omhyggelige eksperimenter førte til to grundlæggende love:

1. Faradays første lov om elektrolyse (1832): Massen af et stof, der ændres ved en elektrode under elektrolyse, er direkte proportional med den mængde elektricitet, der overføres ved den elektrode.

2. Faradays anden lov om elektrolyse (1834): For en given mængde elektricitet er massen af et elementært materiale, der ændres ved en elektrode, direkte proportional med elementets ækvivalentvægt.

Faraday introducerede også nøgleterminologi, der stadig bruges i dag:

• "Elektrolyse" (fra græsk: elektro = elektricitet og lysis = nedbrydning)
• "Elektrode" (vejen, hvor elektricitet træder ind eller forlader)
• "Anode" (positiv elektrode)
• "Katode" (negativ elektrode)
• "Ioner" (ladede partikler, der bærer strøm i opløsningen)

Industrielle anvendelser (1850-1900)

Efter Faradays arbejde udviklede elektrolyse sig hurtigt til industrielle anvendelser:

• 1886: Charles Martin Hall og Paul Héroult udviklede uafhængigt Hall-Héroult-processen til aluminiumproduktion.
• 1890'erne: Elektroplatering blev bredt anvendt i fremstillingen.
• 1892: Chloralkali-processen blev udviklet til produktion af klor og natriumhydroxid.

Moderne udviklinger (1900-nu)

Det 20. århundrede så forbedringer i forståelse og anvendelser:

• Udvikling af Nernst-ligningen, der relaterer cellepotentiale til koncentration.
• Forbedringer i elektrode materialer og designs.
• Anvendelse af elektrolyse i halvlederfremstilling.
• Avancerede elektrokemiske sensorer og analytiske teknikker.
• Vandelektrolyse til brintproduktion som en ren energibærer.

I dag forbliver elektrolyse en hjørnesten i elektrokemi, med anvendelser, der spænder fra industriel metalproduktion til nanoskalafremstilling af materialer og energilagringsteknologier.

Kodeeksempler til elektrolyseberegninger

Her er implementeringer af Faradays lov i forskellige programmeringssprog:

1' Excel-formel til elektrolyseberegning
2' Indgange i celler: A1=Strøm(A), B1=Tid(s), C1=Molarmasse(g/mol), D1=Valens, E1=Faraday konstant
3=A1*B1*C1/(D1*E1)
4
5' Excel VBA-funktion
6Function ElektrolyseBeregning(Strøm As Double, Tid As Double, Molarmasse As Double, Valens As Double) As Double
7    Dim FaradayKonstant As Double
8    FaradayKonstant = 96485
9    ElektrolyseBeregning = (Strøm * Tid * Molarmasse) / (Valens * FaradayKonstant)
10End Function
11

1def calculate_electrolysis_mass(current, time, molar_mass, valency):
2    """
3    Beregn massen af stof produceret/forbrugt under elektrolyse.
4    
5    Parametre:
6    current (float): Strøm i ampere (A)
7    time (float): Tid i sekunder (s)
8    molar_mass (float): Molarmasse i g/mol
9    valency (int): Valensnummer (elektroner pr. ion)
10    
11    Returnerer:
12    float: Masse i gram (g)
13    """
14    FARADAY_CONSTANT = 96485  # C/mol
15    
16    # Anvend Faradays lov: m = (I * t * M) / (z * F)
17    mass = (current * time * molar_mass) / (valency * FARADAY_CONSTANT)
18    
19    return mass
20
21# Eksempelbrug
22if __name__ == "__main__":
23    # Beregn kobberaflejring med 2A i 1 time
24    copper_mass = calculate_electrolysis_mass(
25        current=2.0,        # 2 ampere
26        time=3600,          # 1 time i sekunder
27        molar_mass=63.55,   # Kobber molarmasse i g/mol
28        valency=2           # Cu²⁺ valens
29    )
30    
31    print(f"Masse af kobber aflejret: {copper_mass:.4f} gram")
32

1/**
2 * Beregn massen af stof produceret/forbrugt under elektrolyse
3 * @param {number} current - Strøm i ampere (A)
4 * @param {number} time - Tid i sekunder (s)
5 * @param {number} molarMass - Molarmasse i g/mol
6 * @param {number} valency - Valensnummer (elektroner pr. ion)
7 * @returns {number} Masse i gram (g)
8 */
9function calculateElectrolysisMass(current, time, molarMass, valency) {
10    const FARADAY_CONSTANT = 96485; // C/mol
11    
12    // Anvend Faradays lov: m = (I * t * M) / (z * F)
13    const mass = (current * time * molarMass) / (valency * FARADAY_CONSTANT);
14    
15    return mass;
16}
17
18// Eksempelbrug
19const materials = {
20    copper: { molarMass: 63.55, valency: 2, symbol: "Cu" },
21    silver: { molarMass: 107.87, valency: 1, symbol: "Ag" },
22    gold: { molarMass: 196.97, valency: 3, symbol: "Au" }
23};
24
25// Beregn sølvaflejring med 1.5A i 30 minutter
26const current = 1.5; // ampere
27const time = 30 * 60; // 30 minutter i sekunder
28const material = materials.silver;
29
30const mass = calculateElectrolysisMass(
31    current,
32    time,
33    material.molarMass,
34    material.valency
35);
36
37console.log(`Masse af ${material.symbol} aflejret: ${mass.toFixed(4)} gram`);
38

1public class ElektrolyseBeregner {
2    private static final double FARADAY_CONSTANT = 96485.0; // C/mol
3    
4    /**
5     * Beregn massen af stof produceret/forbrugt under elektrolyse
6     * 
7     * @param current Strøm i ampere (A)
8     * @param time Tid i sekunder (s)
9     * @param molarMass Molarmasse i g/mol
10     * @param valency Valensnummer (elektroner pr. ion)
11     * @return Masse i gram (g)
12     */
13    public static double calculateMass(double current, double time, double molarMass, int valency) {
14        // Anvend Faradays lov: m = (I * t * M) / (z * F)
15        return (current * time * molarMass) / (valency * FARADAY_CONSTANT);
16    }
17    
18    public static void main(String[] args) {
19        // Beregn zinkaflejring med 3A i 45 minutter
20        double current = 3.0; // ampere
21        double time = 45 * 60; // 45 minutter i sekunder
22        double zincMolarMass = 65.38; // g/mol
23        int zincValency = 2; // Zn²⁺
24        
25        double mass = calculateMass(current, time, zincMolarMass, zincValency);
26        
27        System.out.printf("Masse af zink aflejret: %.4f gram%n", mass);
28    }
29}
30

1#include <iostream>
2#include <iomanip>
3
4/**
5 * Beregn massen af stof produceret/forbrugt under elektrolyse
6 * 
7 * @param current Strøm i ampere (A)
8 * @param time Tid i sekunder (s)
9 * @param molarMass Molarmasse i g/mol
10 * @param valency Valensnummer (elektroner pr. ion)
11 * @return Masse i gram (g)
12 */
13double calculateElectrolysisMass(double current, double time, double molarMass, int valency) {
14    const double FARADAY_CONSTANT = 96485.0; // C/mol
15    
16    // Anvend Faradays lov: m = (I * t * M) / (z * F)
17    return (current * time * molarMass) / (valency * FARADAY_CONSTANT);
18}
19
20int main() {
21    // Beregn nikkelaflejring med 2.5A i 2 timer
22    double current = 2.5; // ampere
23    double time = 2 * 3600; // 2 timer i sekunder
24    double nickelMolarMass = 58.69; // g/mol
25    int nickelValency = 2; // Ni²⁺
26    
27    double mass = calculateElectrolysisMass(current, time, nickelMolarMass, nickelValency);
28    
29    std::cout << "Masse af nikkel aflejret: " << std::fixed << std::setprecision(4) << mass << " gram" << std::endl;
30    
31    return 0;
32}
33

1using System;
2
3public class ElektrolyseBeregner
4{
5    private const double FaradayConstant = 96485.0; // C/mol
6    
7    /// <summary>
8    /// Beregn massen af stof produceret/forbrugt under elektrolyse
9    /// </summary>
10    /// <param name="current">Strøm i ampere (A)</param>
11    /// <param name="time">Tid i sekunder (s)</param>
12    /// <param name="molarMass">Molarmasse i g/mol</param>
13    /// <param name="valency">Valensnummer (elektroner pr. ion)</param>
14    /// <returns>Masse i gram (g)</returns>
15    public static double CalculateMass(double current, double time, double molarMass, int valency)
16    {
17        // Anvend Faradays lov: m = (I * t * M) / (z * F)
18        return (current * time * molarMass) / (valency * FaradayConstant);
19    }
20    
21    public static void Main()
22    {
23        // Beregn aluminiumaflejring med 5A i 3 timer
24        double current = 5.0; // ampere
25        double time = 3 * 3600; // 3 timer i sekunder
26        double aluminumMolarMass = 26.98; // g/mol
27        int aluminumValency = 3; // Al³⁺
28        
29        double mass = CalculateMass(current, time, aluminumMolarMass, aluminumValency);
30        
31        Console.WriteLine($"Masse af aluminium aflejret: {mass:F4} gram");
32    }
33}
34

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvad er elektrolyse?

Elektrolyse er en elektrokemisk proces, der bruger jævnstrøm (DC) til at drive en ikke-spontan kemisk reaktion. Det involverer at lede elektricitet gennem en elektrolyt, hvilket forårsager kemiske ændringer ved elektroderne. Under elektrolyse sker der oxidation ved anoden (positiv elektrode) og reduktion ved katoden (negativ elektrode).

Hvordan relaterer Faradays lov sig til elektrolyse?

Faradays lov etablerer det kvantitative forhold mellem den mængde elektrisk ladning, der passerer gennem en elektrolyt, og den mængde stof, der omdannes ved en elektrode. Den siger, at massen af et stof, der produceres ved en elektrode, er direkte proportional med den mængde elektricitet, der overføres ved den elektrode, og med det ækvivalente vægt af stoffet.

Hvilke faktorer påvirker effektiviteten af elektrolyse?

Flere faktorer kan påvirke elektrolyse effektiviteten:

• Strøm tæthed (strøm pr. enhedsareal af elektroden)
• Temperatur af elektrolytten
• Koncentration af elektrolytten
• Elektrode materiale og overfladebetingelse
• Tilstedeværelse af urenheder
• Celle design og elektrode afstand
• Side reaktioner, der forbruger strøm uden at producere det ønskede produkt

Kan jeg bruge denne beregner til ethvert elektrode materiale?

Beregneren giver beregninger for almindelige elektrode materialer, herunder kobber, sølv, guld, zink, nikkel, jern og aluminium. For andre materialer skal du kende molarmassen og valensen af det specifikke materiale og indtaste disse værdier manuelt i formlen.

Hvordan konverterer jeg mellem forskellige tidsenheder til beregningen?

Beregneren kræver tidsinput i sekunder. For at konvertere fra andre enheder:

• Minutter til sekunder: gang med 60
• Timer til sekunder: gang med 3.600
• Dage til sekunder: gang med 86.400

Hvad er forskellen mellem anoden og katoden i elektrolyse?

Anoden er den positive elektrode, hvor oxidation finder sted (elektroner går tabt). Katoden er den negative elektrode, hvor reduktion finder sted (elektroner optages). I metalaflejring får metalionerne i opløsningen elektroner ved katoden og aflejres som fast metal.

Hvor nøjagtige er beregningerne baseret på Faradays lov?

Faradays lov giver teoretisk perfekte beregninger, der antager 100% strøm effektivitet. I virkelige anvendelser kan det faktiske udbytte være lavere på grund af side reaktioner, strøm lækage eller andre ineffektiviteter. Industrielle processer fungerer typisk ved 90-98% effektivitet afhængigt af forholdene.

Kan elektrolyseberegninger bruges til batterier og brændselsceller?

Ja, de samme principper gælder for batterier og brændselsceller, som i bund og grund er elektrolyse i omvendt. Faradays lov kan bruges til at beregne den teoretiske kapacitet af et batteri eller mængden af reaktant, der forbruges i en brændselscelle baseret på den trukne strøm.

Hvad er strøm effektivitet i elektrolyse?

Strøm effektivitet er procentdelen af den samlede strøm, der går til den ønskede elektrokemiske reaktion. Det beregnes som forholdet mellem den faktiske masse, der er aflejret, og den teoretiske masse beregnet fra Faradays lov, udtrykt som en procentdel.

Hvordan påvirker temperaturen elektrolyseberegninger?

Temperaturen vises ikke direkte i Faradays lov, men den kan påvirke effektiviteten af elektrolyseprocessen. Højere temperaturer øger generelt reaktionshastighederne og reducerer opløsningens modstand, men kan også øge side reaktioner. Beregneren antager standardbetingelser, så faktiske resultater kan variere med temperaturændringer.

Referencer

1. Faraday, M. (1834). "Experimental Researches in Electricity. Seventh Series." Philosophical Transactions of the Royal Society of London, 124, 77-122.

2. Bard, A. J., & Faulkner, L. R. (2000). Electrochemical Methods: Fundamentals and Applications (2. udg.). John Wiley & Sons.

3. Pletcher, D., & Walsh, F. C. (1993). Industrial Electrochemistry (2. udg.). Springer.

4. Schlesinger, M., & Paunovic, M. (2010). Modern Electroplating (5. udg.). John Wiley & Sons.

5. Hamann, C. H., Hamnett, A., & Vielstich, W. (2007). Electrochemistry (2. udg.). Wiley-VCH.

6. Bockris, J. O'M., & Reddy, A. K. N. (1998). Modern Electrochemistry (2. udg.). Plenum Press.

7. Lide, D. R. (Red.). (2005). CRC Handbook of Chemistry and Physics (86. udg.). CRC Press.

8. Atkins, P., & de Paula, J. (2014). Atkins' Physical Chemistry (10. udg.). Oxford University Press.

Prøv vores elektrolyseberegner nu for hurtigt at bestemme massen af materiale, der produceres eller forbruges i din elektrolyseproces. Indtast blot din strøm, tid og vælg dit elektrode materiale for at få øjeblikkelige, nøjagtige resultater baseret på Faradays lov.