Plantepopulationsberegner - Beregn Planter pr. Areal

En beregner til plantebestand beregner, hvor mange planter der kan være på et dyrkningsareal. Den ganger arealet af et bed med plantetætheden, altså antallet af planter pr. kvadratmeter eller kvadratfod.

Gartnere bruger den til at bestille det rigtige antal småplanter. Landmænd bruger den til at planlægge udsædsmængder. Økologer bruger den til at budgettere med hjemmehørende planter til restaureringsprojekter.

Sådan beregnes plantebestanden

Den samlede plantebestand er lig med arealet multipliceret med tætheden:

$\text{Samlet antal planter} = \text{Areal} \times \text{Planter pr. kvadratenhed}$

For et rektangulært bed er arealet lig med længde gange bredde:

$\text{Areal} = \text{Længde} \times \text{Bredde}$

Begge mål skal bruge det samme enhedssystem, enten meter og planter pr. kvadratmeter eller fod og planter pr. kvadratfod.

Regneeksempel

Et højbed måler 4 meter gange 2,5 meter. Frøposen anbefaler 6 planter pr. kvadratmeter for den salat, der dyrkes.

1. Areal = 4 m × 2,5 m = 10 m²
2. Samlet antal planter = 10 m² × 6 planter/m² = 60 planter

Gartneren har brug for 60 småplanter. Resultater afrundes til et helt tal, eftersom en brøkdel af en plante ikke kan plantes.

Sådan findes plantetætheden ud fra planteafstanden

Frøposer og plantemærker angiver som regel en afstand i stedet for en tæthed, f.eks. »plant med 8 tommer (20 cm) mellem planterne«. Hvis planteafstanden skal omregnes til tæthed, divideres 1 med den kvadrerede planteafstand:

$\text{Planter pr. kvadratenhed} = \frac{1}{\text{Afstand}^2}$

Hvis afstanden mellem rækkerne er forskellig fra afstanden i en række, bruges begge værdier:

$\text{Planter pr. kvadratenhed} = \frac{1}{\text{Planteafstand i rækken} \times \text{Afstand mellem rækker}}$

Regneeksempel

Et blomsterbed måler 3 meter gange 1,2 meter. Plantemærket for purpursolhatte angiver, at de skal plantes med 8 tommer mellem planterne, hvilket svarer til 0,2032 meter.

1. Tæthed = 1 ÷ (0,2032 m)² ≈ 24,2 planter/m²
2. Areal = 3 m × 1,2 m = 3,6 m²
3. Samlet antal planter = 3,6 m² × 24,2 planter/m² ≈ 87 planter

Ved 8 US$ pr. plante koster purpursolhattene cirka 696 US$ før arbejdsløn og avance.

Omregning af almindelige planteafstande

For tommer divideres 144 (kvadrattommer pr. kvadratfod) med den kvadrerede planteafstand i tommer. For centimeter divideres 10.000 (kvadratcentimeter pr. kvadratmeter) med den kvadrerede planteafstand i centimeter.

Formel for rækkeplantning

De fleste rækkeafgrøder, f.eks. majs, sojabønner og frugttræer, plantes i lige rækker med en fast afstand mellem planterne i hver række. For sådanne opstillinger gælder:

$\text{Samlet antal planter} = \frac{\text{Rækkelængde} \times \text{Antal rækker}}{\text{Planteafstand i rækken}}$

For eksempel 40 rækker med tomater, hver 30 meter lange, plantet med 0,5 meters mellemrum i rækken:

Samlet antal planter = (30 m × 40 rækker) ÷ 0,5 m = 2.400 planter

Beregning af bestanden på store eller ujævne marker

Det er upraktisk at tælle hver plante på en stor eller etableret mark. Agronomer bruger i stedet prøveudtagning i et gitter: De tæller planterne inden for et fast areal, f.eks. en ramme på 1 m², på flere tilfældigt valgte steder på marken og multiplicerer derefter det gennemsnitlige antal med markens samlede areal. Vejledning fra landbrugsrådgivningstjenester anbefaler typisk 15 til 30 prøvepunkter afhængigt af markens størrelse og hvor ujævnt planterne er fordelt.

Begrænsninger ved beregningen

Formlen angiver et teoretisk maksimum under antagelse af, at hvert frø spirer, og hver plante overlever. Den faktiske bestand er normalt lavere. Ved direkte såning dividerer dyrkere det ønskede antal planter med den forventede spiringsprocent for at finde ud af, hvor mange frø der skal sås:

$\text{Nødvendigt antal frø} = \frac{\text{Ønsket antal planter}}{\text{Spiringsprocent}}$

En dyrker, der har brug for 100 planter og forventer 80 procents spiring, bør så 125 frø (100 ÷ 0,80). Ved udplantning tilføjer dyrkere ofte 10 til 20 procent ekstra for at dække tab som følge af udplantningschok eller skadedyr.

Formlen forudsætter også et rektangel. For et cirkulært bed vil brug af diameteren som både længde og bredde overvurdere arealet med cirka 27 procent, fordi et kvadrat er større end den cirkel, der er indskrevet i det. Det sande cirkulære areal er π gange radius i anden.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er formlen for plantebestanden? Plantebestanden er lig med arealet multipliceret med plantetætheden: Samlet antal planter = Areal × Planter pr. kvadratenhed. For et rektangulært bed er arealet lig med længde gange bredde.

Hvordan omregner jeg planteafstand til planter pr. kvadratmeter? Divider 1 med planteafstanden i meter i anden. Planter med 20 cm (0,2 m) mellemrum i et gitter giver 1 ÷ (0,2 × 0,2) = 25 planter pr. kvadratmeter.

Tager beregneren højde for spiringsprocent eller plantetab? Nej. Den angiver et teoretisk maksimum for antallet af planter på det indtastede areal. Dyrkere justerer frøbestillingen opad for at tage højde for spiringsprocent og forventede tab.

Kan denne metode bruges til cirkulære eller uregelmæssige bede? Ikke direkte. Opdel et uregelmæssigt areal i rektangler, beregn hver del, og læg resultaterne sammen. For et cirkulært bed bruges π × radius² som areal i stedet for længde × bredde.

Hvilke enheder bruger beregningen? Enten meter og planter pr. kvadratmeter eller fod og planter pr. kvadratfod. En kvadratmeter svarer til cirka 10,76 kvadratfod, så tætheden skal omregnes sammen med enhederne, ikke kun målene.

Hvor nøjagtig er beregningen? Den er eksakt for de indtastede tal, men virkelige beplantninger varierer med 10 til 20 procent på grund af manglende spiring, ujævn planteafstand og dødelighed. Den er pålidelig til budgettering og bestilling af frø; et nøjagtigt plantetal kræver stadig optælling på marken.

Baggrund

Før mekaniske såmaskiner blev de fleste frø spredt med hånden, så landmændene ikke havde nogen pålidelig måde at vide, hvor mange planter de havde etableret. Såmaskinen, som blev udbredt i England af Jethro Tull i begyndelsen af 1700'erne, lagde frøene i ensartede rækker og gjorde rækkeafstanden, og dermed plantebestanden, til noget landmanden kunne fastsætte og måle.

Plantebestanden blev central i planteforædlingen i løbet af det 20. århundrede, da man fandt ud af, at nye højtydende sorter kun klarede sig bedst ved bestemte tætheder. Moderne majshybrider er for eksempel forædlet til at tåle langt større bestande pr. hektar end sorter fra 1970'erne.